Cirkulær økonomi er fremtiden.
Og vores nutid …

Cirkulær økonomi er fremtiden.
Og vores nutid …
Cirkulær økonomi

Med vores bæredygtige genanvendelsesservice skåner
din virksomhed miljøet og tager ansvar uden at gå på kompromis med kvalitet, design og komfort.

Sammen værner vi om miljøet og vores fælles fremtid.

Med afsæt i vores miljøpolitik og bæredygtige fokus behandler vi alt som en ressource. En ressource, der indgår som en del af et større kredsløb, og som vi skal passe på.

Vi kan derfor sørge for, at dine brugte møbler kan blive genbrugt på en miljørigtig og samfundsansvarlig måde og komme andre til gode – enten via videresalg eller donationer til fx frivillige organisationer, sportsforeninger og institutioner.

Samfundsansvar gennem genanvendelse
3R Kontor er en del af HOLMRIS B8, som siden 2015 har specialiseret sig i at genanvende brugte kvalitetskontormøbler på en bæredygtig måde. Det er dette dedikerede team som med deres erfaring og know-how sikrer dig, at din virksomheds brugte møbler bringes i spil på en ny måde og skåner miljøet.

Sådan arbejder vi:
Vi koordinerer afhentningen af dine brugte møbler med leveringen af nye møbler, så medarbejderne mister mindst mulig effektiv arbejdstid. Herefter inddeler vi de brugte møbler i tre forskellige kategorier:

  • Gensalg
  • Donation
  • Miljørigtig bortskaffelse

Gensalg
De bedste møbler, som ofte er af høj kvalitet eller designerbrands, sælger vi videre som genbrugsmøbler. Mange af møblerne repareres, sættes i stand eller rengøres, før vi sælger dem videre som kontormøbler.

Med videresalg af genbrugsmøbler sparer du miljøet for unødig merproduktion.

Donation
Dét inventar, som er i god stand men ikke kan videresælges, donerer vi gratis til økonomisk trængte foreninger og velgørende organisationer gennem vores eget Donationsnetværk.

Donationsnetværket er et deleøkonomisk fællesskab, hvor vi tilbyder skoler, foreninger og velgørende organisationer overskydende møbler uden betaling. Cirka 1.700 har tilmeldt sig Donationsnetværket, hvor vi de sidste tre år har doneret mere 20.000 møbler væk.

Møbeldonationerne gavner miljøet, fordi møblernes levetid bliver forlænget via allerede producerede ressourcer – og skaber til og med værdi for nye ejere.

Miljørigtig bortskaffelse
Bortskaffelse er sidste udvej. Derfor forsøger vi altid at istandsætte eller donere væk først.

Vi sorterer affaldet efter de danske miljømyndigheders regler, som på den måde garanterer, at de gamle møbler påvirker miljøet mindst muligt.

Vi forvandler din udfordring med brugte møbler til en positiv løsning, som:

  • Styrker din virksomheds sociale og samfundsmæssige ansvar
  • Giver indhold til en potentiel brandinghistorie i pressen
  • Gavner miljøet

Få dokumentation til CSR-branding
Du får fuld indsigt i vores arbejde, da vi dokumenterer alle brugte møblers videre rejse sort på hvidt i en miljørapport.

Vi udarbejder en miljørapport for hvert projekt, som detaljeret beskriver:

  • Hvilke møbler er blevet doneret
  • Hvem de brugte møbler er doneret til
  • Hvor meget er kasseret (hvis noget)
  • Links til omtale af donation i medierne

Med miljørapporten højner vi gennemsigtigheden i vores arbejde. Samtidig er den dit tydelige bevis til omverdenen på, at du tager et cirkulært økonomisk ansvar og træffer bæredygtige beslutninger.